fredag den 27. august 2010

parkour

Desciplinen Parkour tager i sin begyndelse os med tilbage i


slutningen af det 20’ende århundrede. En mand ved navn

Raymond Belle deltog som meget ung i de Franske tropper i

krigen mod de vestlige overmagter. Her udviklede Raymond

og hans mænd under trænge og svære forhold, hurtige og svært

nyttige teknikker som skulle hjælpe dem i kampen mod

fjenden. Disse teknikker var en blanding af gymnastiske og

dyriske bevægelser. Formålet var at kunne bevæge sig lydløst

og hurtigt over og under forhindringer, uden at fjenden lagde

mærke til deres tilstedeværelse.

Man havde under militærets uddannelses forløb et fysisk samt

psykisk træningsprogram som blev kaldt ”Method Naturelle”,

udviklet af Georges Hébert´s. Dette træningsprogram er senere

blevet videreudviklet og bliver idag brugt under undervisning

og uddannelse i den militære skole i hele verden. Banen er

kendt som ”den militære forhindrings bane”, (The obstacle

course). Her lærte Raymond Belle de teknikker, som senere skulle vise sig at blive en gave for ham

selv og mange mennesker.

Da Raymond Belle vender hjem efter krigen, driver lysten til at udnytte sin atletiske kunnen ham

ind i det Parisiske brandmandskorps. Her bliver den atletiske unge fyr hurtigt kendt for sine utrolige

teknikker og præstationer, og bliver igennem en lang brandmands karriere hædret for sine

heltemodige aktioner med medaljer, ære og velanseelse.

David Belle og Sebastian Foucan

Raymond Belle´s søn, David Belle, og hans

barndomsven Sebastian Foucan tager denne

fascinerende disciplin til sig, undervist af

Raymond Belle. De to drenge oplever hurtigt

hvordan Parkour udvikler sig som mere end en

leg for dem. De begynder at videreudvikle

teknikker inspireret fra gymnastikkens tidlige

begyndelse, og finder samtidig inspiration fra

kampsportens verden ved at kigge på Bruce Lee

og Jackie Chans utrolige kropskontrol og

naturlige flow i deres bevægelser.

De to drenge får hurtigt opmærksomhed i de små franske gader i Lisses, og andre unge får hurtigt

Parkour ind under huden. David og Sebastian starter sammen med 6 andre drenge et hold, som

kalder sig Yamakasi. Holdet bliver hurtigt kendt for deres utrolige atletiske bevægelser, og deres

intense træning og hengivenhed til disciplinen, fanger hurtigt folks opmærksomhed.

Den store opmærksomhed bringer muligheden for

berømmelse med sig, og teamet bliver tilbudt at medvirke

som hovedpersoner i den banebrydende, franske film

”Yamakasi – Les samuraì des temp modernes”. Sebastian

Foucan og David Belle takker dog nej, da de ikke vil

risikere, at folk som ser filmen, får det forkerte indtryk af

hvad Parkour egentlig er, og dette medvirker til holdets

splittelse efter otte års sammenhold.

Trods splittelsen og det sørgelige farvel imellem gruppen

og de to forstiftere for Parkour; Sebatian, og David, skaber

filmen en kæmpe interesse for Parkour og det der senere

bliver kaldt Urban tricking. I England starter et stort boom

med unge, som begynder at lege i det urbane miljø.

Specielt én gruppe kaldet Urban Freeflow får stor succes med at udbrede den nye disciplin. De

kalder den ”Freerunning”, og efter opstarten af den første freerunning hjemmeside og det første

forum i England, skaber gruppen dét der idag er verdens største Parkour/Freerunning community.

Urban Tricking

Efter filmen Yamakasi, opstod en ny epoke i Parkours historie, og i hele verden begyndte man at se

små hold poppe frem. Dette medvirkede til, at der også opstod forvirring om hvad Parkour faktisk

er. I Yamakasi laver udøverne flips (rotationer), som ikke er en del af Parkour.

Mange betragtede herefter Parkour som en sport med det formål at hoppe fra tag til tag og lave

saltomortaler.

Konklusionen blev, at man valgte at kalde dette fænomen for ”Urban Tricking” eller ”Freestyle

Parkour”, som i modsætning til Parkour ikke behøver være effektiv.

Urban Tricking handler om at se muligheder i det urbane miljø, og som navnet antyder, at udøve

tricks i by miljøet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar